3 ting du kan gøre for at beskytte dig omkring Facebook privacy

Facebook privacy er godt nok havnet i vælten, og med god grund. De fleste af os ved jo nok godt at Facebook går over grænsen med hensyn til vores privatliv. Desværre er det ofte sådan, at der skal en skandale af større dimensioner til, før det virkelig går op for én, hvad der sker.

Jeg bruger facebook til:

Jeg er på ingen måde en stor bruger af Facebook. Men når man har nogle specifikke interesser, er der mulighed for, at man kan dele disse over facebook. Mine interesser er fotografering, Porsche og hunderacen Chodsky Pes.

Så mit brug af Facebook er med fokus på disse emner.

Hvad er så problemet?

Facebook er en gratis tjeneste, med en glimrende indtjening og en markedsværdi på 400 Milliarder dollars. Det er en forretning, og de lever af at indsamle data og sælge disse videre til annoncører.

Disse kan så annoncere og påvirke mig til at købe deres produkt, baseret på de data, jeg selv har givet dem.

Det er jo ikke bare det du foretager dig på Facebook, men også hvad dine venner foretager sig. Hvis en af dine venner gerne vil vide “hvilket navn passer bedst på dem?”, så afleverer de en masse data om sig selv. Men der er også en stor chance for, at dine data følger dine venner. Så selvom du ikke selv tager diverse navne test etc., så gør en af dine venner, og dermed “ryger” dine data med vennernes hen til data opsamlerne.

Her er 3 gode råd til at højne din sikkerhed.

1. Slet alle Facebook applikationer på din iPhone, iPad og Android

En MEGET stor del af udfordringerne med Facebook kommer fra deres mobil apps. Problemet er, at din smartphone har en masse information, og Facebook er altid ude efter mere info om dig. Facebook applikationerne forsøger hele tiden at få endnu mere info, og omgås reglerne hvis det er muligt. Så det bedste er at slette alle Facebook apps på din Android, iPhone eller iPad. Og brug udelukkende din browser til login på Facebook, det har jeg gjort, og det fungere helt fint. Dette vil også forbedre din smartphones batterilevetid ganske betragteligt.

2. Gennemgå dine Privacy Settings i Facebook.

Et af de områder Facebook har forbedret de seneste år, er deres Privacy Setting. På et tidspunkt havde man indtryk af, at de med vilje forsøgte at gøre det umuligt og overskue settings. Men nu er alt samlet i et view under Privatindstillinger og værktøjer , som du kan tilgå via din browser.

Jeg vil foreslå at du altid skærper din privacy så meget som muligt. Du kan altid gå tilbage og åbne mere op.

3. Kig på applikationer i Facebook.

Det store problem på det seneste er Facebook API. Dette er en måde, hvorpå andre applikationer kan kigge ind i Facebook. Facebooks API er alt for åbent! Som jeg skrev om i mit nyhedsbrev i uge 13, ja så er der faktisk 40 åbninger/adgange. Så du bør kigge på de apps du har givet tilladelse til at måtte se dine Facebook data. Det gøres her Facebook Apps.

Jeg har ingen apps overhovedet, og har de-aktiveret indstillingen: “Apps, websites og spil”. Dette betyder at jeg ikke kan “spille spil, eller Interagere med, og dele indhold fra andre apps og websites, som bruger Facebooks sociale plugins, f.eks. knapperne Del og Synes godt om.”

Du kan jo sagtens have nogle apps, du har det fint med, og hvor du har givet dem adgang til dine data. Bare husk at forholde dig til det.

Er jeg så Facebook sikker nu?

Nej, så længe du er på facebook med en konto må du forvente, at de fortsat vil opsamle og sælge dine oplysninger.

Så det handler om, at vi hele tiden vurderer om Facebook giver os mere end vi føler vi vil aflevere. Lige nu tror jeg, at de fleste har fået en forskrækkelse omkring Facebook og deres salg af vores data. Men før vi helt forlader Facebook, er vores data ikke sikre. Der kommer flere data skandaler, det er jeg helt sikker på.

Alternativ kan man følge de tusinde andre #deletefacebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *