Tjener du penge på Facebook og Instagram.. så glem ikke sikkerheden

Fredag morgen står der på dr.dk Fie blev udsat for IS-hack og udelukket fra Facebook og Instagram . Det viser sig, at Fie ikke er en almindelig bruger, men at hun lever af Instagram. Kokken Jesper Vollmer har haft den samme oplevelse med Instagram.

Begge tjener gode penge på Facebook og Instagram, da firmaer betaler for, at de promoverer deres produkter der, så både Fie og Jesper har virksomheder.

Er din holdning “Jeg er ikke på Facebook eller Instagram!”?

Måske du slet ikke er på disse platforme. Måske din holdning er: “Hvad skal man også på de platforme? Det er spild af tid og kun for børn

Men man kan konstatere, at der er virksomheder, der tjener penge på Facebook og Instagram. For nogle er det en måde at tjene penge på. Så for dem er det som enhver anden forretning, hvor man pludselig bliver lukket ude.

Hvorfor er det interessant?

Fordi det er personer med en forretning, der pludselig mister en vigtigt indtægtskilde, noget som vel også kunne ske i din forretning?

Hvordan er det foregået?

Jeg gætter på at hackingen foregik pga et dårlig password. En person har fået fat i Fie’s password, logget ind med det, ændret det og postet et IS flag, som resulterer i lukning af kontoen.

Kan det ske for mig?

Ja, -med mindre du har sikret dig mod at blive lukket ude af en service. Længere nede i artiklen skriver jeg om forretnings relaterede systemer.

Virksomheder bruger sociale medier idag.

  • Har din virksomhed en Facebook, LinkedIn, Twitter eller Instagram konto??
  • Har den 2-faktor aktiveret?
  • Hvad ville det betyde for dig, hvis en af disse konti blev misbrugt og efterfølgende lukket af udbyderen? Hvis dit svar er “det er ligegyldigt”, hvorfor har du dem så?

Hvad med essentielle services der styrer og kontrollerer “livet for virksomheden”.

  • Global administrator på O365
  • DNS (f.eks. kan dem der kontrollerer din DNS foretage ændringer, så du ikke længere kan sende og modtage emails for HELE virksomheden og hjemmesiden er nede)
  • Adgang til virksomhedens hjemmeside (WordPress tilbyder nu 2-faktor indbygget)
  • Kontrol af dit neværk, firewall, Switch via en Cloud Portal (Cisco Meraki, Ubiquiti Unifi med flere)

Hvad med ansatte der stopper, og deres adgang til Cloud Services?

  • Husker du at nedlægge brugere der ikke længere ansat, og deres adgang til denne type services?
  • Husker du at skifte password, når en ansat med adgang til en fælles administrator cloud service konto forlader virksomheden?
  • Har du andre services, hvor en uautoriseret eller måske tidligere ansat kunne skade din virksomhed?

Brug 5 minutter.

Alle de større tjenester som Facebook, Instagram, Twitter, Google, LinkedIn og Microsoft tilbyder alle 2-faktor godkendelse.

Så mit bedste råd til alle er: Aktiver 2-faktor på alle vigtige konti NU!!

Der findes mange gode videoer, du kan søge efter, der guider dig igennem aktivering af 2-faktor.

2-faktor er ofte en SMS eller en App på din telefon. Jeg bruger 1Password, men Google og Microsoft har også deres gratis 2-faktor apps.