Gode råd om hjemmearbejde

Velkommen til min verden, hjemmearbejde.

Jeg har siden 2017 haft kontor på Skovly med Schmitto A/S. Så jeg er vandt til, at det er min arbejdsplads. Det er samme sted som min bolig, så det betegnes som en “hjemmearbejdsplads”

Vi er jo desværre havnet i en situation, hvor rigtig mange er tvunget til hjemmearbejde. Ikke alle er tilfredse, og ikke alle var forberedt på, at ansatte skulle have adgang til data fra hjemmekontoret.

Sikkerheden for hjemmearbejdspladser.

Der er skrevet rigtig mange artikler om emnet, men jeg foreslår at du læser artiklen fra Center for Cybersikkerhed om Gode råd om hjemmearbejde, opdelt i Gode råd til organisationen og Gode råd til medarbejderen.

Adgang til data fra hjemmearbejdspladsen

Velforberedt

Rigtig mange havde allerede inden den nuværende situation, et fungerende setup omkring hjemmearbejdspladser, hvor medarbejdere havde adgang til relevante remote data. Blandt andet også fordi en del har flyttet data ud i skyen, email i O365, CRM i Salesforce, Filer på OneDrive, Sharepoint eller DropBox. Så en del virksomheder var allerede velforberedte. Men mange har applikationer inde på virksomhedens netværk, og med den nuværende nødvendighed for hjemmearbejdspladser, er det nødvendigt at have tilgang dertil.

Det er her at udfordringen opstår, og der skal etableres sikker adgang til disse systemer.

VPN.

“Hvor mange Internet adgange har du?” Nogle svarer en måske to. Men faktisk har du nu måske 50, 100 eller måske tusinde, da alle medarbejdere der har en VPN jo i princippet er en ny internetadgang ind i virksomheden.

En VPN forbindelse er som udgangspunkt en sikker måde at give adgang til virksomhedens data på. Men husk at begrænse adgangen. Nogle opretter VPN forbindelser, hvor klienten har adgang til alt, hvilket jo betyder, at man nu har udvidet sit netværk ud til hjemmearbejdspladsen. Så normalt kan man sætte begrænsninger på hvad VPN brugere har adgang til.

Remote Desktop

Desværre har jeg set en del virksomheder vælge at tilbyde remote desktop til brugerne via en server, der står direkte ude på internettet. Det er jo ok at bruge Remote Desktop i forbindelse med en VPN forbindelse. Men det er IKKE OK at placere en Windows enhed, Server eller Klient direkte ude på internettet og lade brugerne forbinde sig til denne via Remote Desktop applikationen. Hackerne leder kontinuerligt efter disse åbne remote desktops, som typisk findes ved at scanne efter port 3389, da de ved, at mange af disse er sårbare.

Alternative løsninger til VPN.

Der er flere alternativer til traditionel VPN. Implementeringen kræver eksperter, licens skal tilkøbes, og brugervalideringen kræver måske flere teknologi indkøb. Traditionelle VPN implementerings projekter er langvarige og kræver daglig vedligeholdelse.

Jeg har på det seneste læst om Cloudflare for Teams. Mange kender CloudFlare for deres optimering og beskyttelse af hjemmesider via deres mere end 200 globale datacentre. CloudFlare tilbyder nu også en alternativ løsning, som i mange tilfælde vil kunne erstatte traditionelle VPN løsninger.

Ideen er, at man placerer en intern enhed, der skaber en udgående forbindelse til sky leverandører, der så tilbyder sikker adgang til interne applikationer.

Cloudflare for Teams tilbydes gratis i en periode for mindre virksomheder på grund af Coronavirus. Denne 10 minutters YouTube video viser lidt om setup og løsning på at give eksterne brugere adgang til interne data med CloudFlare for Teams.

Gode råd og ideer til online møder

  • Mute dig selv, med mindre det er dig der taler, dermed undgår du ofte nogle uheldige lyde, og at andre skal høre hvis du spiser gulerødder:
    • Zoom og mute dig selv. Aktiver mikrofon ved at holde mellemrumstasten nede mens du taler, slip og du er på mute igen.
    • Teams Ctrl+Shift+M muter dig.
  • Baggrund man har ikke altid lyst til at invitere kunder eller kollegaer ind på kontoret eller i dagligstuen:
    • Teams Ctrl+Shift+P så bliver baggrund uskarp
    • Zoom tilbyder at udskifte din baggrund med deres galleri, eller din egen baggrund. Hvis du vil gøre dette mere prof, så hæng et grønt klæde op bag dig (Greenscreen). Jeg har lavet en baggrund med mit foto program hvor Schmitto A/S logo også er på. Husk at det tøj du har på helst skal skabe lidt kontrast til baggrunden, og IKKE grøn skjorte med Greenscreen …så bliver du “et hoved uden krop”

Brug iPad skærm som Whiteboard

  • Zoom understøtter på Mac, måske også Windows, at man kan dele skærmen på sin iPad. Jeg bruger så GoodNotes, som jeg deler med mine Zoom deltagere. GoodNotes er en app, hvor jeg kan bruge min Apple Pencil, så jeg kan tegne, skrive notater etc. De andre deltagere ser så også dette. Efter mødet sender jeg ofte notatet i en PDF.

Et par sjove links til smilet.

Spar på båndbredden.

– EU frygter for hjemmearbejdspladserne: Skru ned for streaming-kvaliteten!

EU-kommissionen har lige bedt om, at man nedsætter streaming kvaliteten på services som NetFlix, fordi man er nervøs for at internettet bliver overbelastet med de mange hjemmebrugere nu. Der ses måske også lidt streaming i ny og næ, udover hjemmearbejdet.

Netflix ændrer du ved at logge ind på Netflix Gå til Konto, og nederst er der en indstilling Afspillingsindstillinger . På samme side kan du også de-aktivere “automatisk afspilning medens du søger”. Den har altid irriteret mig.

Opdateret 20 marts 2020 kl. 9:00, BBC skriver at Netflix vil reducere streaming kvaliteten i Europa i 30 dage

PS: 1Password, som du ved, er en af mine kæpheste. Brug den nu gratis i 30 dage