Kan du få adgang til kontoret, hvis IT er nede?

Når du skal oprette dig som bruger på hjemmesider, bliver du ofte tilbudt at bruge en service, hvor du allerede har en konto. Det kan være Facebook, Google eller andre, og det giver jo god mening. Du skal dermed ikke skal håndtere flere hjemmeside logins, men kan styre det hele via denne ene konto. Jeg tror mange private anvender Facebook til login på andre hjemmesider.

Men hvad sker der så, når f.eks. Facebook er nede? Ja så kan du ikke logge ind på den pågældende hjemmeside, da den ikke kan validere dig op mod Facebook.

Facebook ansatte kunne ikke komme ind på kontoret eller tilgå serverer.

Da Facebook havde deres større nedbrud i starten af oktober, kunne medarbejderne ikke komme ind på kontorerne, eller tilgå servere eksternt, fordi de skulle bruge Facebook som validering. Det er på samme måde, som man tidligere brugte et Microsoft AD til at validere brugernes adgang til netværk, servere og resurser i virksomheden. I dag er de fleste begyndt at give den rolle til Azure AD, så man valideres i skyen hos Microsoft.

Bruger danske virksomheder virkelig Facebook til validering?

Ja, helt sikkert! Flere steder kan du enten vælge at udfylde, navn adresse etc. eller blot trykke “Opret” med Facebook, og vupti – så er du jo inde. Det betyder så også, at Facebook ved du bruger den tjeneste, men det er ikke mit emne lige nu.

Så når Facebook er nede, kan du ikke anvende de hjemmesider, hvor du har brugt dem til oprettelse af profil. Det har så også nogle økonomiske konsekvenser for dem, der sælger varer den vej.

Azure AD går ned.

Virksomheder anvender i dag Azure i stor udstrækning til bruger validering, og resurse styring. Hvis Azure AD en dag går ned, og det gør den, så står virksomheder med en udfordring, da deres brugere og services pludselig ikke kan valideres.

Tanker:

Facebooks nedbrud er jeg som sådan ligeglad med, også om de nogensinde kom op igen. Men den dag det sker for Azure, får vi en helt anden diskussion. Jeg har ikke en løsning lige her. Men måske har du nogle gode ideer?

Skriv til [email protected]