Sådan finder du et skjult kamera i en lejebolig


Hvordan kan man være sikker på, at der ikke er et skjult web kamera i soveværelset, når man lejer en bolig?

Ja, det er en ubehagelig tanke, og når man først kommer til og tænke på det, kan man ikke rigtig kan få det ud af hovedet. Og ja, der er flere eksempler på skjulte kameraer. I 2017 var der gæster der havde lejet bolig via Airbnb, der havde fundet skjulte kameraer, som optog gæsterne. Bestemt ikke en rar tanke. Det er nok heller ikke kun Airbnb udlejere der kan finde på dette.

Hvordan finder jeg ud af, om der er et kamera i boligen?

Jeg bruger en app til min iPhone der hedder Fing, som man gratis kan downloade.

7 tips til at finde et skjult kamera i en lejebolig:

1. Scan WiFi netværket for skjult kamera med Fing app

Installer Fing app fra Apple Apps store eller Google Play . Forbind til WiFi netværket og scan dette. Alle enheder på netværket vil blive vist i Fing app, herunder detaljer som MAC adresse, producent og model.

Skjult kamera vil ikke altid blive vist i Fing som kamera, men det er en god start at starte med denne scan. Det tager meget kort tid, og giver et godt første øjebliks billede.

2. Check for kendte IP kamera navne, som måske er på netværket.

Efter du har scannet netværket med Fing app’en, vil den vise de enheder, som er på netværket. Du kan nu bruge denne enheds liste til at søge efter kendte IP kamera producent navne. Du kan eventuelt checke denne Fing liste fra 2019 og se om de findes der på: Network Webcams blog

3. Søg efter kamera baseret på MAC adresse.

Hvis du har en MAC adresse, som man ofte kan finde på bagsiden eller i bunden af en enhed, kan du checke den her MAC Address Lookup

4. Søg og find enheder der er mistænkelige og mærkelig placeret.

Kig rundt i rummene for “dimser” som kunne være et kamera. Det kan være en strømforsyning placeret tæt på sengen, eller en røgalarm placeret inde i et hjørne fremfor oppe i loftet. Check navnet på enheden og gerne MAC adressen hvis du kan finde den, og søg efter den online. Hvis du er i tvivl så dæk den til. Vær sikker på du ikke tildækker en røgalarm eller andre sikkerhedstiltag.

5. Scan rummet for skjulte IP kamera linser.

Sluk lyset i rummet, så det er helt mørkt. Brug en lygte til at lyse rundt i rummet. En kamera linse vil normalt reflektere lys.

6. Brug en IR lys enhed som vil vise “Night vision kamera”.

Medbring evt. et billigt sikkerheds kamera, som vil vise IR lys enheder

7. Brug din Smartphone som IR lys finder.

Den finder enheder, der udsender IR lys, hvilket kunne afsløre et skjult kamera.

  1. Gør rummet mørkt.
  2. Åben din kamera app på din telefon.
  3. Kig gennem kamera rundt i rummet. IR lys vil ofte vise sig som en “oplyst plet” i billedet.
  4. Vær opmærksom på at andre enheder, såsom bevægelses sensorer, TV fjernbetjeninger med mere også udsender IR lys. Så det er ikke altid et kamera.

Generelt brug af Fing

Udover at jeg kan bruge Fing app’en til at finde skjulte kameraer i leje boliger, så kan man også lige teste sin internet hastighed og der er flere andre værktøjer til rådighed i App’en

Jeg opdagede Fing for mange år siden via deres Kickstarter projekt. Jeg støttede projektet ved at købe deres Fing Box. Det er en enhed som sættes på netværket, og som giver et godt indblik i hvad der sker på netværket. Jeg vil i en anden artikel komme mere ind på hardware delen af Fing, og hvordan den også hjælper mig med at sikre mit netværk.

Kontakt mig gerne for dialog omkring IT-sikkerhed

Kontakt knap