Center for Cybersikkerhed hæver trussel niveauet.

CFCS hæver trusselsniveauet for cyberaktivisme mod Danmark fra LAV til MIDDEL på baggrund af den seneste tids pro-russiske cyberaktivistiske angreb mod vesteuropæiske NATO-lande.

I rapporten står der:

  • Truslen fra cyberaktivisme mod Danmark er MIDDEL. CFCS hæver dermed trusselsniveauet fra LAV til MIDDEL på baggrund af aktivistiske cyberangreb udført i forbindelse med krigen i Ukraine.
  • Cyberaktivistiske angreb ramte i krigens indledende fase hovedsageligt mål i Rusland, Ukraine og Belarus, men har i de seneste uger også ramt mål i vesteuropæiske NATO-lande.
  • CFCS vurderer, at det er muligt, at særligt pro-russiske hackere vil gå efter mål i Danmark. Det er en ændring af trusselsbilledet sammenlignet med de seneste år, hvor CFCS har vurderet, at cyberaktivister ikke har udvist intention om at ramme danske mål.

Hvorfor Danmark

I starten var det mest de involverede parter Ukraine og Rusland som var må for angreb, men man ser nu flere cyberaktivist grupper som også angriber Nato lande, og specifik for Danmark, står der at det særligt er pro-russiske hackere der vil gå efter mål i Danmark.

Cyberaktivistiske angreb kan antage forskellige former og målrettes forskellige typer symbolske ofre. Senest er der set eksempler på overbelastningsangreb (DDOS) mod myndigheders hjemmesider i blandt andet Estland, Rumænien og Letland, banker i Polen og TV- og radiostationer i Tjekkiet. Cyberaktivisme kan ligeledes finde sted i form af hack og læk-angreb og defacement af hjemmesider.

Hvad kan jeg gøre

Generelt er det jo de normale ting man bør fokusere på:

  • Sikre at du har sikkerheds opdateret dine enheder med relevante sikkerhedsopdateringer
  • Anvende 2-faktor på alle service
  • Informer brugere om at de skal være opmærksomme på links i email.

Mere info:

Du kan læse hele rapporten her