Bedste backup løsning af Microsoft Office 365:

– Er Cloud backup altid den bedste løsning?

Læs mere: Bedste backup løsning af Microsoft Office 365:

Denne artikel fokusere på en anden løsning, måske den passer bedre til jeres setup 🤔

Har du backup af dine data i Microsoft Office 365?

Jeg har tidligere skrevet om vigtigheden af, at du har backup af dine data i skyen.Tror du også, at Microsoft har backup af dine mails og data? 🤣

Cloud eller lokalt:

Grundlæggende er det smartest, at tage backup af data i skyen … eller er det?

Jeg oplever flere og flere, der er trætte af abonnements ordninger. De ønsker sig tilbage til den tid, hvor man købte software/hardware, som man ejede. Ikke noget med månedlige betalinger pr. bruger, man ejede det og kunne bruge det så længe man ønskede.

Fordele ved lokal NAS backup:

Der er flere fordele ved at have en lokal NAS backup. Bl.a. i forhold til kun at stole på offentlig cloud lagring eller ingen backup overhovedet. Andre fordele er:

  • Hurtig og nem adgang: Med en lokal NAS backup kan du nemt gendanne dine filer fra eget netværk, uden at skulle downloade dem fra internettet eller fysisk transportere dem fra et andet sted.
  • Data og -sikkerhed: Med en lokal NAS backup har du fuld kontrol over dine data og deres placering. Du behøver ikke at bekymre dig om, at dine data bliver kompromitteret, slettet eller ændret af tredjepart eller af uventede ændringer i cloud service politikker og priser.
  • Du kan også kryptere dine data på din NAS for at øge deres sikkerhed.
  • Besparelse: Med en lokal NAS backup kan du spare penge på offentlig cloud lagring.

Ulemper ved lokal NAS backup:

Selvom en lokal NAS backup har mange fordele, har den også ulemper, du bør være opmærksom på. Nogle af disse ulemper er:

  • Hardwarefejl: En lokal NAS backup er ikke immun over for hardwarefejl. Selvom du bruger RAID-konfigurationer til at øge redundansen, er det ikke en garanti for, at data vil være sikre. Derfor er det vigtigt, at have en anden backup-løsning ud over din lokale NAS backup. Du slipper ikke helt for at have en cloud løsning, men denne kan blot være en “kold” arkiverings løsning.
  • Kompleksitet og vedligeholdelse: En lokal NAS backup kræver mere opsætning og vedligeholdelse end en cloud løsning. Du skal sørge for, at din NAS er korrekt konfigureret, opdateret og sikret mod uautoriseret adgang eller angreb. Du skal også overvåge din NAS ydeevne, lagerplads og helbred og løse eventuelle problemer, der måtte opstå.
  • Strømforbrug og støj: En lokal NAS backup bruger mere strøm og støjer, og har måske også behov for køling.

Eksempel på en lokal backup:

Synology NAS tilbyder backup software af både Microsoft Office og Google Workspace samt backup af lokale servere og klienter.

Så udgiften for at have backup er altså indkøb af en Synology NAS og diske som passer til dit behov. Ingen udgift til licenser eller månedlige abonnementer.

HUSK:

  • Krypter din NAS disk i tilfælde af tyveri.
  • Check at backup er udført, gerne dagligt, men minimum hver uge.
  • Lav jævnlig test af at data kan genskabes.
  • Overvej en såkaldte “kold arkiv cloud service” hvor data opbevares et 3. sted, læs mere i min artikel om Hvorfor er backup 3-2-1 vigtig for dig

Passer denne type backup til alle?

Næppe. Den passer nok bedst til SMB virksomheder, og er nok heller ikke lige så avanceret som nogle ville ønske sig. Der er ingen Cloud abonnement og den er skalerbar i forhold til antal brugere. Dette vil være en overskuelig og omkostnings kendt backup løsning.

Min egen løsning

  • Synology DS920+ med 3 x 3TB harddiske i RAID 5 som giver mig 7TB til rådighed
  • Active Backup Microsoft 365
  • Active Backup Google Workspace
  • Dropbox sync

Datatilsynet frigiver spørgeskema om Cloud.

  • De fleste virksomheder bruger minimum en cloud service, oftest mange flere.
  • De mest populære cloud services er placeret i USA. (Microsoft, Google etc.)
  • USA er i GDPR sammenhæng et 3. land.

Udfordringen:

Du må ikke overføre personhenførbare data til 3. lande. Så hvis du anvender cloud services som er amerikansk ejede, har du en udfordring, da der ikke på nuværende tidspunkt er en nem løsning i henhold til USA og GDPR.

Vi har siden juni 2021 ventet på at EU og USA skal blive enige om en løsning, der gør at data igen kan overføres. Så alle venter på denne løsning.

Datatilsynet venter dog ikke på dette, men vil sikre sig at din virksomhed lever op til de gældende regler, og ikke dem der forventes at komme en dag.

Hvad betyder det for mig?

Du skal sikre dig, at reglerne følges ved dataoverførsel til 3. lande.

Hvad er risikoen?

Det bedste eksempel lige nu, er vel sagen omkring Helsingør kommunes brug af Google undervisnings platform. I midten af juli fik de forbud mod at bruge platformen, og besluttede så søndag aften på et byrådsmøde, at eleverne ikke må anvende Chromebooks. Datatilsynet har også oplyst, at de kigger på 20 andre kommuner i relation til deres brug af Google platform i skolen.

Så hvad ville det betyde for din forretning, hvis du fik et tilsvarende forbud mod at anvende en Cloud Service?

Hvad bør jeg gøre nu?

Mit bedste råd:

  • Hent det Excel regneark, Datatilsynet har frigivet
  • Gennemgå det og besvar det helt ærligt, som du ser verden. Se hvor du har nogle “huller”, og forhold dig til disse.