It-sikkerhed og GDPR til at forstå

– Praktisk rådgivning til SMV’er uden buzzwords eller tykke rapporter.

Jeg hjælper mindre og mellemstore virksomheder med at prioritere deres it-sikkerhed. Min rådgivning tager udgangspunkt i din forretning – ikke kun teknikken. Jeg sælger ikke it-systemer, men hjælper dig med at stille de rigtige krav til dem, der gør.


Hvad kan jeg hjælpe med?

  • Bestyrelses- og ledelsesrådgivning: Få overblik over jeres reelle risikobillede, så I kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

  • CISO for en dag: Har I brug for en erfaren sikkerhedschef til at styre processen eller vurdere et projekt, uden at ansætte en på fuldtid?

  • Praktisk GDPR: Vi får styr på dokumentationen, så den overholder loven og rent faktisk kan bruges i hverdagen uden en juridisk embedseksamen.

  • Bindeled til IT: Jeg hjælper dig med at forstå, hvad it-manden siger, og hjælper it-manden med at forstå, hvad forretningen har brug for.


Hvem er Ole Schmitto?

Jeg har arbejdet med it-sikkerhed siden 1987. Det startede med højteknologisk udstyr til Forsvaret, men over årene indså jeg noget vigtigt: Sikkerhed betyder intet, hvis det ikke passer til den virksomhed, det skal beskytte.

Jeg har selv været der som ejer. Jeg ved, at du skal sælge og levere, og at sikkerhed ikke må blive en byrde eller en it-persons “passion-projekt”.

Min baggrund kort fortalt:

  • Tempest (1994-2004): Opbyggede en it-sikkerhedsdistributør, som jeg solgte til svenske Nocom AB.

  • eSec (2000-2017): Grundlagde en af de første Managed Security-virksomheder i Danmark. Solgt til Dubex i 2017.

Hvad betyder min erfaring for dig? Snart 40 års erfaring betyder, at jeg har set de samme problemer mange gange. Jeg ved, hvad der virker, og jeg ved, hvad der er vigtigst at fokusere på, når tid og budget er begrænset.

Jeg bliver ikke imponeret af buzzwords. Jeg leverer konkrete prioriteringer, som din virksomhed kan bruge i morgen – ikke 200-siders rapporter til skrivebordsskuffen.


Kontakt mig, hvis…

  • Du er usikker på, hvor du skal starte med sikkerheden.

  • Du skal være GDPR-compliant uden at drukne i papirarbejde.

  • Du har brug for en uvildig part til at tale med dit it-team eller din leverandør.

Lad os tage en uforpligtende snak om jeres situation.

Ole Schmitto 📞 +45 4025 3921 ✉️ ole@schmitto.dk


Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få gode råd om sikkerhed og GDPR direkte i din indbakke. Kort, præcist og uden reklamer. Tilmelding