DNS med indbygget sikkerhed

Cloudflare som er mest kendt for deres hastigheds optimering af hjemmesider og Web beskyttelse, tilbyder nu også en DNS service. Denne påstås at forbedre din hastighedsoplevelse på din internet forbindelse.

DNS er jo kort sagt internettets telefonbog. Når du skriver www.schmitto.dk, så spørger du den offentlige DNS, din enhed er konfigureret til at bruge, om at oversætte dette til en offentlig IP adresse på internettet. Så DNS servere er vitale for internettet, og er også dem, myndighederne bruger, hvis de vil blokere en hjemmeside. Så beder de de danske DNS udbydere om at ændre i deres DNS. Det betyder at, når en dansk forbruger vil på den blokerede hjemmeside, blokeres han. Under Corona-krisen er der tæt samarbejde her: DK-Hostmaster samarbejder med Rigspolitiet mod Corona-svindlere | Version2

Man kan ofte selv vælge DNS server på sin router fra sin internet udbyder. Det betyder, at alle på netværket kommer til at bruge den DNS server, man har konfigureret på sin router setting. Hvis du vil ændre DNS på dit netværk, skal du ind og konfigurere din router til at bruge bestemte DNS servere.

DNS server for familier:

Cloudflare tilbyder nu, udover at være DNS server, også at beskytte dig mod malware og voksenindhold. (Pornografisk lignende)

Det er på ingen måde en 100% beskyttelse, men malware beskyttelsen kan teoretisk beskytte dig på et eller andet niveau, på samme måde som danske myndigheder blokerer for en hjemmeside. Her vil Cloudflare også kune blokere en hjemmeside, hvis de opdager malware.

Husk at DNS er vitalt for dit internet. Hvis du laver noget forkert i din DNS, eller Cloudflare blokerer for noget du ikke syntes den skulle blokere for, ja så skal du fjerne DNS Cloudflare igen på din router. Med hensyn til voksen indhold, så følger Cloudflare nok amerikanske normer, så du kan risikere at de blokerer for hjemmesider som Ekstra Bladet.

CloudFlare DNS setup:

Hvis du vil bruge deres normale DNS skal du pege på 1.1.1.1 og 1.0.0.1

Standard DNS

Primær: 1.1.1.1

Sekundær: 1.0.0.1

Kun malware blokering:

Primary DNS: 1.1.1.2

Secondary DNS: 1.0.0.2

Malware og voksen indhold:

Primary DNS: 1.1.1.3

Secondary DNS: 1.0.0.3

Du kan læse mereCloudflare 1.1.1.1 og Cloudflare for familier og der er en engelsk setup guide.

Der er også et blog indlæg om da de introducerede 1.1.1.1 for familier