Skatteguiden ApS beder om dine følsomme oplysninger

– Jeg forstår det ikke!

Nyhederne har skrevet om Skatteguiden, og 45.401 personer, har i følge skatteguidens hjemmeside, givet Skatteguiden adgang til meget følsomme oplysninger.

Skatteguiden skriver:

“Tidlig årsopgørelse! For første gang nogensinde, kan du få et smugkig på din årsopgørelse 2 uger før tid. Vores algoritme kan på et splitsekund analysere din data og allerede nu estimere din skat for 2020. Download appen, autoriser Skatteguiden på skat.dk og få resultatet.

Glemte fradrag? Der er mange forskellige fradrag, og det kan være svært at vide hvilke du er berettiget til – og hvordan du får dem udbetalt. Skatteguiden gør det nemt at tjekke dine fradrag, og sørge for at du modtager fradrags-udbetalinger fra Skat direkte på din Nemkonto. Tjek dine fradrag for 2017, 2018 og 2019. “

Er Skatteguiden gratis at bruge?

Ja! Vi er pt et gratis bindeled til skat.dk. Og det er uanset om du finder et glemt fradrag eller ej.

  • Så hvad er forretningsmodellen? Hvordan vil de betale for at sikre mine følsomme data?

Er nogen virkelig så forhippet på at få disse data, 14 dage før SKAT oplyser dem på deres hjemmeside, at man vil give et privat firma, Skatteguiden ApS, adgang til alle disse private følsomme data, som de gemmer på deres server jvf deres privatlivspolitik??

Jeg forstår det ikke!

Mit bedste råd er, træk dit samtykke tilbage, og bed dem bekræfte at ALLE DINE DATA ER SLETTET NU.