SPAM i Google kalender – Hvordan undgår jeg det?

Der er SPAM i min Gmail kalender

Jeg skulle hjælpe svigerfar med hans computer, og undrede mig over at han fik en kalender notifikation: ”Your iPhone Xmax is ready for PickUp” . For det første fordi den var på engelsk, og dernæst ved jeg, at han ikke har bestilt en ny iPhone.

Han fortæller så, at han får denne besked dagligt, og ikke aner hvad det drejer sig om. Jeg kiggede i hans kalender, og ganske rigtig. Der var en mærkelig kalender aftale, der gentog sig dagligt, og som selvfølgelig indeholdt et link til en hjemmeside.

Men hvordan kom denne aftale ind i kalenderen?

Spammeren sender dig en email invitation på din almindelige email. Og det viser sig, at Google som default, automatisk tilføjer kalender invitationer til din kalender. Så vupti den er inde. Denne invitation var sat til at gentages i 6 dage med daglig alarm, så modtageren blev mindet om det dagligt.

Hvad bør jeg IKKE gøre?

Som med email spammere, så er det vigtigste, at man ikke fristes til at vælge afvis, måske, eller accepter invitationen. I alle tilfælde vil det blot bekræfte for hackeren, at du er et godt “emne”. Og hvis du klikker på linket, kan du gå til en hjemmeside, der vil forsøge at inficere din PC eller tilbyde dig et fantastisk tilbud.

Hvordan undgår jeg, at dette sker?

Du skal ændre i dine settings, som jeg beskriver herunder:

Google kalender

  1. Gå til Google kalender, brug eventuelt dette link til Google kalender settings
  2. Gå op i menu linien, og klik på tandhjulet og vælg “indstillinger”.
  3. Vælg ude i venstre side “Indstillinger for begivenheder” og vælg i højre side dropdown menuen “Tilføj automatisk invitationer” og ændre denne til “Nej, vis kun invitation som jeg har svaret på”

Gmail kalender indstillinger

Anmeld kalender SPAM direkte i Google Kalender

Google tilbyder også, at man kan anmelde kalender SPAM. Det gøres ved at man i Google Web kalender:

  1. Klikker på begivenheden
  2. Oppe i højre hjørne klikker på de 3 opretstående prikker
  3. Vælg menu’en “Rapportér som SPAM”

Google har udgivet en lille video på Tvitter om “Anmeld SPAM” Anmeld SPAM i Google kalender

Hvad siger Google?

Google har netop på deres Kalender hjælpe side, erkendt problemet.